| English | Bliv medlem | Kontakt | Abonnér | Kalender | Login
09.02.10

SF: Ungdomskrisepakke

I en tid med finanskrise og stigende arbejdsløshed er det nødvendigt at sikre ungdommen en fremtid med uddannelse. Der er endnu mørkere skyer forude. Alle undersøgelser viser, at der i fremtiden bliver brug for færre ikke-faglærte og flere faglærte. Både det enkelte menneske, samfundet og virksomhederne har brug for at flere tager en uddannelse. Men denne målsætning nås aldrig, hvis vi ikke handler i ikke økonomiske krisetider.

 


11.02.09

I bygge- og anlægsbranchen forventes mere end 20.000 ansatte at miste deres jobs inden udgangen af 2009, og samlet for arbejdsmarkedet vil arbejdsløsheden fordobles i løbet af de kommende år. Nye tal viser at antallet af praktikpladser styrtdykker, og tusinder af unge har udsigt til en lang næse i stedet for en uddannelse. I byggeriet er antallet af praktikpladser faldet med over 20 %. Mange unge starter på en erhvervsuddannelse men falder fra, fordi der mangler praktikpladser. Og mange unge er ikke klar til en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. De unge skalsikres reelle muligheder efter folkeskolen. De må ikke ende bagerst i arbejdsløshedskøen som ufaglærte uden jobmuligheder.
 
SF’s ungdomskrisepakke er en reel uddannelsesgaranti. Den indeholder to elementer, som SF knokler for:
 
1)     Praktikpladsgaranti på erhvervsuddannelserne
2)     Flere skal lærer mere - Reelle muligheder efter folkeskolen
  1. Praktikpladsgaranti
De erhvervsrettede ungdomsuddannelser mangler et ordentligt løft og politisk opmærksomhed. Alt for mange unge falder fra og gennemfører aldrig deres uddannelse. Et hovedproblem er at de unge ingen garanti har for at kunne færdiggøre deres uddannelse. Der mangler praktikpladser og i fremtiden vil der være mangel på faglært arbejdskraft. Situationen forstærkes i øjeblikket af finanskrisen, hvor flere virksomheder oplever mangel på arbejde og derfor siger fra overfor lærlinge. SF vil sikre, at de unge der for fremtiden starter på en erhvervsuddannelsen, kan gennemfører den. Konkret foreslår SF:
 
Offentlige investeringer skaber flere praktikpladser
I takt med at arbejdsløsheden stiger, skal de offentlige investeringer øges. Den offentlige transport, skoler, sygehuse og andre offentlige bygninger trænger til et vældigt løft. SF har fremlagt en investeringsplan for offentligt byggeri på 65 mia. KR frem til 2020. Det kan sparke økonomien i gang, og dermed skabe flere jobs bygger branchen og mulighed for flere praktikpladser.
 
SF foreslår:
  • Øget offentlige investeringer på 65 mia. KR frem til 2020.
 
Offentlig uddannelsesforpligtigelse
Staten, regionerne og kommunerne skal forpligtiges til at ansætte flere lærlinge og elever. Det offentlige skal gå foran i at sikre nok praktikpladser til de unge.
 
SF foreslår:
  • At staten, regionerne og kommunerne udarbejder handlingsplaner, der garanterer ansættelse af flere lærlinge og kontorelever på relevante områder.
  • At der i alt udbudsmateriale ved alle offentlige licitationer, inden for relevante områder, skal der stilles krav om at mindst 15 % af den udførende virksomheds medarbejderstab, skal udgøres af personer under uddannelse.
 
Skolepraktikordning med kvalitet
Skolepraktikken er en betingelse for at give tusindvis unge en uddannelse. Men den skal fungere bedre og være mere kvalificerende. SF foreslår at skolepraktikordningen genindføres på de uddannelser, hvor regeringen har fjernet den. Men skolepraktikordningen skal være af høj kvalitet, det må ikke være muligt at gennemføre hele uddannelsen på skolen. Skolen står som garanti for at der bliver gennemført en uddannelse, hvor 50 % af tiden er ude på en virksomhed.
 
Skolepraktikken skal gøres mere virkelighedsnær ved at etablere praktikpladscentre. Ideen er, at centrene, i sammenhæng med virksomhedsforlagt undervisning, skal sikre praktikpladser på områder, hvor der ikke kan skaffes nok praktikpladser. Centrene skal give eleven en oplevelse af at være i praktik og ikke på skolen. Centrene er fysisk placeret andre steder end skolen, de faglige udvalg skal stå for etableringen og planlægningen af centrene.  
 
Arbejdsmarked er i en situation, hvor nogle fag mangler lærlinge og andre praktikpladser. Vi genindføre skolepraktikordningen, men der må ikke oprettes flere pladser, end der er behov for på arbejdsmarked. I dag er der frit optag på næsten alle erhvervsuddannelser, det kan derfor være nødvendigt at indføre adgangsbegrænsninger på skolepraktikfag, således unge ikke uddannes til arbejdsløshed. SF foreslår at der nedsættes et udvalg til at udarbejde løsningsmodeller for adgangsbegrænsningen.  
 
SF foreslår:
  • At skolepraktikordningen, som blev afskaffet på otte erhvervsuddannelser af regeringen pr. 1. januar 2005, genindføres og forbedres. Som supplement til skolepraktikken etableres nye statsligt finansierede praktikpladscentre, eventuelt suppleret med arbejdsgiverbidrag.
  • At der nedsættes et udvalg af arbejdsmarkedsparter til at kigge på forbedring af skolepraktikordningen og til at udarbejde løsningsmodeller for bedre fordeling af praktikpladserne ved fx at indføre adgangsbegrænsningen.  
 
AER-skruen skal strammes
Det skal være mere økonomisk fordelagtigt at tage lærlinge. AER-ordningen er ugennemskuelig for alle parter. SF vil have ryddet op i ordningen, så fordeling af AER-bidrag til arbejdsgiverne er mere lige og fordelagtig. Der skal skrues op for AER-bidraget til at finansiere flere praktikpladser.
 
SF foreslår:
  • At som en gulerod får alle virksomheder der tager en lærling 10.000 KR når prøvetiden er overstået, og yderligere 10.000 kr. når praktiktiden er ovre.
Stop praktikpladslotteriet
At få en praktikplads er ofte et lotteri, hvor der er de unges personlige netværk, der er altafgørende. Flere unge, specielt unge med anden etnisk baggrund, har ikke de nødvendige kontakter og trækker derfor det dårlige lod i praktiklotteriet. Det skal ikke være elevernes individuelle problem at skaffe en praktikplads. Skolerne og virksomhederne har et kollektivt ansvar for at flere kan få en praktikplads.
 
  1. Flere skal lære mere - reelle muligheder efter folkeskolen   
 
SF vil sikre, at overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelser forbedres for de unge, der ikke umiddelbart kan starte på et uddannelsesforløb. Vi kan ikke læne os tilbage og forsøge at presse denne gruppe igennem systemer, som de ikke passer til. Det øger frafaldet og mindsker det faglige udbytte for de unge, der faktisk er klar. Der er brug for en politisk accept af, at nogle unge har behov for andre veje, for at kunne få en ungdomsuddannelse.
Konkret foreslår SF:
 
10. skoleår i samarbejde med lokalt erhvervsliv
Der skal være flere muligheder til de unge, der ikke kan gå den slagne vej fra folkeskolen ind på en ungdomsuddannelse. For at udvide tilbuddene til de unge foreslår SF, at det 10. skoleår kan tages i samarbejde med teknisk skole eller det lokale erhvervsliv, hvor 3 dage er i lønnet praktik og de 2 dage er på skole for at forbedre de almene fag.
 
Flere på produktionsskoler
Produktionsskolerne fylder alt for lidt i billedet af tilbud til ungdommen. SF mener at der i højere grad skal satses på denne skoleform, der tager hånd om særligt de udsatte unge. Skolernes formål er at give unge lyst, muligheder og kompetencer til at vælge, starte og gennemføre en uddannelse og fastholde et job. Derfor mener SF, at produktionsskoler skal have EGU-forløb samt at man udvider dispensationsmuligheden på produktionsskolerne, så flere får mulighed for at opholde sig længere end 1 år på produktionsskolerne. Det kræver tid at få tillid til sig selv, tillid til andre og lyst til at lære.
 
Botilbud på produktionsskolerne
En del unge har brug for at komme i en boligsituation, som hjælper dem til at lære at bo alene og få et sundt liv med en god døgnrytme. Derfor vil SF tilknytte kollegielignende botilbud med voksenstøtte til produktionsskolerne. Dette tilbud skal ikke være for alle elever på skolerne, men for de elever, der har brug for særlig hjælp til at få hverdagen til at hænge bedre sammen.
 
Længerevarende lønnet praktik
Skoletrætte unge på produktionsskoler skal have mulighed for at indgå aftaler med virksomheder om længerevarende lønnede praktikophold. Praktikperioden skal anerkendes som et mål for den unge, der kan give den unge fornyet lyst til påbegynde et uddannelsesforløb. Disse praktikophold kan – afhængig af hvad der passer den enkelte unge - enten udformes som rene arbejdsperioder eller veksle mellem skole og virksomhed.
 
UU-centrenes vejledningsindsats skal optimeres
Flest mulige af folkeskolens afgangselever skal opmuntres til at gå videre på en ungdomsuddannelse. Dem, der ikke vil eller kan starte på en uddannelse, skal modtage opfølgning. Indsatsen på landets vejledningscentre (UU-centrene) skal optimeres, så ingen ung slippes uden at vedkommende har fået udarbejdet en klar handlingsplan.
SF foreslår en uddannelsesaktivering i stedet for jobaktivering. Alle unge der er fyldt 18 år og kun har folkeskolens afgangseksamen skal indkaldes til en samtale. Dem, der er på kontanthjælp eller dagpenge, skal starte på en uddannelse (eller et behandlingsforløb hvis nødvendigt) som forudsætning for at modtage offentlige ydelser.
Dem, der er i beskæftigelse skal i samarbejde med en uddannelsesinstitution og deres arbejdsgiver tilrettelægge et forløb, der ender med en uddannelse. Det kan være en traditionel erhvervsuddannelse, men også et længevarende forløb med kortere kurser, der først over en længere årrække, giver en hel uddannelse.
 

Udskriv


Læs også:

 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv